Bæredygtighed
Se hvordan TimberNest produceres
Vi har fokus på at lave så bæredygtige møbler som muligt ud fra principper om brug af lokale råvarer, miljøvenlige materialer, lokale leverandører og med så lidt materialespild som muligt.
Vi planter træer
Træ er en naturlig ressource og skovene er klodens lunger. Vi vil gerne være med til at passe på de danske skove og planter derfor to træer for hvert træ vi bruger i vores produktion.
Vi samarbejder med Growing Trees Network, som planter træer i Danmark. På den måde kan vi bedre sikre os at de træer, som vi køber, også rent faktisk plantes.
Vi satser på lokal produktion
Vi tror på at lokal produktion er en vigtig del af at producere bæredygtige møbler. I vores produktion i Aarslev på Fyn har vi stort fokus på at tingene skal være så bæredygtige som muligt. Vi bestræber os på altid at bruge lokal arbejdskraft og vælger så som vidt muligt lokale leverandører, så vi minimerer transportafstande i vores værdikæde og bidrager økonomisk til det lokalsamfund, som vi er en del af.
Vi tænker cirkulært
Vi arbejder hele tiden på at optimere vores produktion, så vi mindsker spildet af ressourcer. Vi designer vores møbler ud fra principperne om cirkulær økonomi, så vi kan nedbringe mængden af ressourcer der bruges i første omgang og genanvende dem vi allerede bruger. I stedet for at udskifte hele produktet, kan vi udskifte dele af det og forlænge levetiden mest muligt.
Vi vælger materialer med omtanke
Miljøvenlighed og holdbarhed er vigtige kvaliteter for de materialer, som vi vælger at bruge i vores produktion. Størstedelen af de materialer vi bruger er træ. Træ er både slidstærkt og holdbart, men det er også et af de mest miljøvenlige materialer, der findes. Vi bruger primært FSC eller PEFC-certificeret træ, ofte fra danske skove. I Danmark bevares skovarealerne, hvilket betyder at der ikke bliver fældet mere træ end der løbende er tilvækst. Vi behandler træet med en vandbaseret maling, for at forebygge råd og UV-stråling og dermed øge levetiden på vores produkter.
Vi arbejder med nye forretningsmodeller
Vi tilbyder udlejning af vores møbler på både månedsbasis og årsbasis. Det gør vi, fordi vi med udlejning kan reducere mængden af ressourcer, der bruges til at dække vores kunders behov, samtidig med at de sparer penge. En win-win for klimaet og vores kunder.
Udlejning udgør en stor del af vores forretning, da mange af vores kunder har sæsonbetonede behov.
Vores møbler skal bidrage positivt
Som en forholdsvis ny virksomhed har det været naturligt for os at tænke bæredygtighed ind fra starten. Dét, at ville producere så bæredygtige møbler som muligt, er en del af vores DNA og den måde vores virksomhed opererer på.
Vi er langt fra perfekte, men stræber hele tiden efter at mindske vores negative aftryk og øge vores positive aftryk.