Tlf: 30 28 90 09
Træmøbler i et bæredygtigt dansk design

Træmøbler i et bæredygtigt dansk design

TimberNests vision er klar, vi vil udfordre måden, vi er sociale på i nutidens samfund. Vi engagerer os i autentisk og kreativt samspil mellem mennesker. Det gør vi ved at designe træmøbler, der stimulerer naturligt samvær.

Vi ønsker at være et modstykke til digitaliseringstrenden og de sociale medier. Vi vil bringe folket tættere sammen og bidrage til skabelsen af ægte og nære relationer.

Det kræver, at vi konstant innoverer, og er nytænkende i måden, vi designer vores træmøbler. Hvis et nyt møbeldesign ikke lever op til vores vision, så bliver det ganske enkelt ikke bragt til verden af os.

TimberNest, som er vores første sociale møbeldesign, har fået en varm velkomst. Både virksomheder, festivaler og private har taget rigtig godt imod den nye måde at tænke møbeldesign.

Odense Kommune valgte i November 2017 at købe 6 af de sociale træmøbler og placere dem rundt omkring i midtbyen, som en del af projektet “Sammen om Centrum”.

Læs mere om vores sociale møbel her.

Danish Design Award

Senest er vi blevet hædret med en nominering i Danish Design Award. Vi er utrolig stolte over nomineringen, og ser den som et tegn på, at vi bevæger os i den rigtige retning.

Vi vil bevise, at træmøbler kan meget andet end bare et være et møbel, som vi sidder på. Vi har designet et samlingspunkt, et sted hvor folk mødes, et sted hvor relationer opstår og kreativt samspil styrkes.

Det er i kategorien “Feel Good” at vores sociale design er blevet nomineret. Danish Design Award siger følgende om kategorien:

Feel Good er en designpris til løsninger, der taler til menneskers følelser og sanser og simpelthen giver en sublim oplevelse!
Denne pris hylder den evne, design har til at fryde vores intellekt, hjerte og sanser. Prisen går til det/den lysende idé, design, produkt, møbel, redskab eller bevægelse, der griber vores tanker og følelser på grund af sin relevans, betydning, enkelhed eller inspiration.

Her kan du læse mere om Danish Design Award.

TimberNest Sociale møbler

Træmøbler produceret i Danmark af danske materialer

TimberNest er gennemsyret af Danmark og dansk kvalitet. Designet af de sociale træmøbler tager sit udspring i vores stolte nordiske designtradition. Det ses specielt ved æstetikken, materialevalget og det solide håndværk.

Det er ikke tilfældigt, at det netop er dansk træ, der dominerer vores møbelproduktion. Træ er et af de mest klima- og miljøvenlige råstoffer i verden. Det gør valget nemt – sociale træmøbler er den rigtige vej at gå. I produktionen af TimberNest bliver der derfor nærmest kun anvendt træ i produktionen.

Skovdrift i Danmark, Europa og Nordamerika er bæredygtig. Der er opsat regler, der sikrer at skovarealerne bevares, og at der ikke fældes mere træ end den løbende tilvækst.

Eftersom vi anvender dansk træ i produktionen af vores sociale træmøbler, minimere vi ligeledes fragten af træet til vores produktionsfaciliteter. Det giver en betragtelig CO2-reduktion.

Fremtidens træmøbler er sociale

Med TimberNest har vi skabt et nyt koncept – en modtrend til de sociale medier, hvor relationer ofte forbliver overfladiske og distanceret. TimberNest bringer mennesker tættere sammen ansigt til ansigt i et socialt træmøbel der inviterer til leg og kreativt samspil.

Vi vil fortsat i fremtiden have fokus på at innovere og designe nye sociale  træmøbler der skaber nære og autentiske relationer.

Hvis du ønsker at følge med i vores hverdag, kan du læse de seneste nyheder fra TimberNest.

Close Menu